I det fynske folks tjeneste

Virksomheder på Nordfyn vinder i vækst

00:31

Henrik Jørgensen, der er administrerende direktør og ejer af House Nordic er blandt de virksomheder, som oplever stor vækst på Nordfyn.

House Nordic er en af de virksomheder, der har oplevet stor vækst på Nordfyn. De mener, at successen skyldes andet end blot et godt produkt.

Nordfyns Kommune ligger på top-ti over kommuner med tilvækst i virksomheder sidste år. En af dem er den unge virksomhed House Nordic, som startede den 1. januar 2017.

Fundamentet for en store succes ligger ifølge direktør og ejer af House Nordic hos Nordfyns Kommune. 

- Kommunen er fremme i skoene, når det handler om at tilbyde virksomheder forskellige services og muligheder, siger Henrik Jørgensen, administrerende direktør og ejer af House Nordic. 

Top 10 over kommuner med vækst

1. Jammerbugt
2. Samsø
3. Odder
4. Nordfyns
5. Struer
5. Morsø
7. Svendborg
8. Furesø
9. Greve
10. Rebild

Læs også Møbelfabrik løber med vækstpris

Nordfyn som præference

Der er ifølge direktøren flere grund til, at lokationen faldt på Nordfyn.

- Jeg er oprindeligt fra Nordfyn, og derfor har jeg rødder herude. Min familie bor her og hjælper til. Derudover er der nogle fine forhold herude. Både i kommunen og Søndersø, hvor vores showroom ligger. Der er god plads til lager og administration, siger Henrik Jørgensen.

Foruden et nuværende lager på 1.500 kvadratmeter, har virksomheden også lejet lagerplads to andre steder i byen, som tilsammen udgør 3.000 kvadratmeter lagerplads.

Odense er byen, der ofte bliver omtalt som det erhvervsmæssige vækstlokomotiv, fordi det er den kommune med flest indbyggere og har potentiale for vækst, men det lod Henrik Jørgensen sig ikke påvirke af, da han skulle starte sin virksomhed.

- For os er det vigtigt kan kunne udvikle virksomheden. Og her på Nordfyn får vi flere kvadratmeter for pengene, som gør, at vi potentielt set kan vækste hurtigere, siger direktøren.

Læs også Millionoverskud: Fynske fletmøbler hitter fortsat

En virksomhed i udvikling

Service og kundetilfredshed er alfa og omega for ejeren af Nordic House.

- Der kommer nye kunder hver dag, så vi er i rigtig god udvikling, siger Henrik Jørgensen.

Lige nu har den unge virksomhed seks fastansatte og otte til ti freelancere, der kaldes på arbejde efter behov.

00:23

Du kan høre mere om virksomhedens sortiment i denne video.

Luk video

Virksomheden leverer foruden deres sortiment til forskellige møbelbutikker i Danmark, også til ti forskellige lande i Europa.

Få et overblik over, hvordan virksomhederne i de forskellige kommuner klarer sig her:

KommuneTekstAntal_åbnedeAntal_lukkedeNettotilvækst i virksomhederIndbyggere i kommunenNye virksomheder pr. indbyggerNye virksomheder pr. 1000 indbyggere
Nordfyns412206200,0295160,01413,96
Svendborg771414186,2586980,01313,14
Odense31031716180,82023480,01515,33
Kerteminde313183171,0237560,01313,18
Ærø9758167,261780,01615,70
Faaborg-Midtfyn596388153,6515360,01211,56
Assens510341149,6413280,01212,34
Nyborg354237149,4320320,01111,05
Middelfart492346142,2382100,01312,88
Langeland140112125,0126410,01111,08

Læs også Unge vil være møbelsnedkere: Virksomhederne vil ikke have dem

Ved du noget? Så send os et tip