Virksomheder skal skaffe mænd

Mænd er en eftertragtet mangelvare på Langeland. I hvert fald blandt respondenterne i Langeland Kommunes trivselsundersøgelse.

Kommunen har nu taget nye midler i brug for at få mændene til at forholde sig til deres egen sundhed og trivsel. De har bedt private virksomheder om hjælp til at få flere besvarelser.

Det er kommunens sundheds- og trivselsundersøgelse "Det gode liv på Langeland", som mændene ikke har svaret på. Derfor kontaktede kommunen syv private virksomheder og entreprenører.

Alle virksomhederne er valgt fordi de har mange ansatte og især mange mandlige ansatte.
 
Virksomhederne har hjulpet ved at fortælle deres ansatte om undersøgelsen og opfordret dem til at svare. Det har indtil nu givet over 50 nye svar.

Oversigt

    Oversigt