Virksomheder tvinges ud af Odense by

Dårlige parkeringsmuligheder i Odense tvinger virksomheder væk fra bymidten. En af dem er fagforeningen HK.

Mange har svært ved at komme frem eller finde en parkering, når de skal besøge fagforeningen HK i centrum af Odense. Derfor tager HK konsekvensen, og flytter ud af byen.

- Vi ikke har kunnet garantere vores medlemmer parkeringspladser, når de har et ærinde i Fagforeningshuset, siger Martin Ramussen, der er afdelingens formand.

HK Midt har derfor sat sit nuværende fagforeningshus i Vindegade til salg og flytter i stedet ned på havnen.

På havnen etablerer HK Midt et større fagforeningshus. I området omkring huset er det muligt at etablere op mod 200 parkeringspladser. HK Midt regner med at slå dørene op til de nye lokaler i efteråret 2010.

Oversigt

    Oversigt