I det fynske folks tjeneste

Virksomhederne elsker Odense

02:18

Odense er landets femte mest erhvervsvenlige by - det giver liv og arbejdspladser, siger borgmesteren.

1 af 2

Odense er landets femte mest erhvervsvenlige by - det giver liv og arbejdspladser, siger borgmesteren.

Det er Dansk Byggeri, der i dag har fremlagt undersøgelsen - og her ligger Odense altså helt i top. Langt over de to største byer København og Aarhus på 68. og 20. pladsen.

- Vores placering er resultatet af hårdt arbejde, der har gjort lettere at være virksomhed i Odense. Vi har været i gennem en periode med lav vækst, men en fokuseret strategi på at fjerne dumme regler og tossede arbejdsgange skal gøre det lettere for virksomhederne, så de kan fokusere på at skabe vækst og jobs. Vi stopper dog ikke her. Det skal være endnu lettere at være virksomhed, så næste år skal vi da ha' vippet de jyder af pinden, så vi kan indtage 1. pladsen, siger borgmester Anker Boye.

Kommunernes placering

05. Odense
36. Assens
47. Faaborg-Midtfyn
53. Middelfart
60. Svendborg
64. Nordfyns
72. Langeland
76. Kerteminde
77. Nyborg
80. Ærø

Virksomhedernes vurdering

Undersøgelsen baserer sig på fakta fra officielle statistikker, men i undersøgelsen indgår også en spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer.

- Der er ingen tvivl om, at Odense har gode rammer for erhvervslivet. Jeg er meget imponeret over det ambitionsniveau Odense Kommune har lagt for dagen for at vende udviklingen og skabe vækst - senest med etableringen af Odense Business Task Force. Nu skal de gode rammer arbejde og omsættes til vækst i virksomhederne, siger Lars Nørby Johansen, som er formand for Odense Business Task Force - den gruppe, der i august skal præsentere konkrete initiativer, der kan styrke væksten i Odense.

Hvis den plan bliver en succes, så kan det måske lade sig gøre at nå kommuner som Herning, Billund, Ikast-Brande og Holstebro, der udgør top-4.

Top og bund

Helt i bund ligger Langeland som nummer 72, Kerteminde og Nyborg som 76 og 77, mans Ærø er områdets mindst erhvervsvenlige kommune som numme 80 ud af 98.

Ved du noget? Så send os et tip