I det fynske folks tjeneste

Virtuel reality på museum.

40 millioner er den nette sum, som Zoologisk Museum ifølge Fyns Amts Avis i Svendborg agter at bruge på realiseringen af ambitiøst virtuel reality-projekt.

Museum i Svendborg udvider med oplevelsescenter

40 millioner er den nette sum, som Zoologisk Museum i Svendborg ifølge Fyns Amts Avis agter at bruge på realiseringen af ambitiøst virtuel reality-projekt.

Der skal være mere ved en museumsoplevelse end udstoppede fugle og døde dyr i glas. Med det nye oplevelsescenter skal museumsgæsterne i højere grad blive et med udstillingen. De foreløbige planer tæller en skov, nærmere bestemt en urskov, hvor publikum kan danne sig et indtryk af Danmark før menneskets indtog. Andre elementer er et oplevelelsescenter om hvaler, et film-auditorium samt et inspirationscenter for lærere.

"Det her er ikke et nyt Fjord og Bælt Center eller Natur Bornholm, men noget helt nyt, hvor vi bruger de nyeste former for udstillingskoncepter", siger Jacop Salvig til Fyns Amts Avis.

Med det nye oplevelsescenter regner Jacob Salvig med at fem-doble Zoologisk Museums besøgstal fra de nuværende 20 til 100.000 om året.

Politisk har projektet også fået bred opbakning. I januar skal en ansøgning til EU?s Mål 2-midler endelig godkendes af Svendborg Byråd. Halvdelen af udgifterne vil kunne finansieres ad den vej. De resterende 20 mio. skal ifølge formand for Kulturudvalget, Holger Pedersen (V) ikke nødvendigvis findes af Fyns Amt eller Svendborg Kommune. Han ser store muligheder i ansøgninger til fonde.

Ved du noget? Så send os et tip