I det fynske folks tjeneste

Virtuel simulator skal uddanne fremtidens læger

Virtuel operationssimulator på OUH. Foto: Mikkel Skov Svendsen

Virtuel operationssimulator på OUH. Foto: Mikkel Skov Svendsen

1 af 2

På Odense Universitetshospital skal et nyt virtuelt træningscenter uddanne fremtidens læger og kirurger.

Piloter bruger hundredevis af timer i simulatorer, inden de sætter sig bag roret i flyene.
Nu skal lægerne på OUH også simulere operationer, inden patienterne kommer under kniven. 

Læger kan træne alt fra kikkertundersøgelser til komplicerede operationer i OUH's nye virtuelle træningscenter. 

- Jeg tror, at indenfor fem til ti år bliver kirurger og speciallæger først uddannet på simulatorer ligesom piloter, siger direktør for OUH, Jens Peter Steensen, til TV 2/Fyn.

Og i følge formanden for Sundhedsudvalget i  Region Syddanmark, Poul Erik Svendsen, så er computersimulatorerne geniale

- Man kan træne så livagtigt, så de forskellige operationer er blevet rutine den dag, man står og skal operere på et rigtigt menneske, siger Poul Erik Svendsen. 

På computerne kan fremtidens læger og kiruger træne operationerne igen og igen uden nogen risiko for patienterne. 

Se i indslaget herunder,  hvor godt det gik for Poul Erik Svendsen, da han skulle operere en virtuel patient

 

02:16 Luk video

 

 

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip