I det fynske folks tjeneste

Visne juletræer hjælper kræftramte børn

Kasper Kristensen bruger tre dage på at hente juletræer, fordi han gerne vil støtte kræftramte børn på OUH.

Unge fynboer henter brugte juletræer for en 50'er og giver pengene til børnekræftafdelingen på OUH.

Kasper Kristensen og Nikolai Iversen kører rundt på Fyn for at hente juletræer:

- Vi vil gerne hjælpe nogen, der har det lidt svært i den gode tid, fortæller 24-årige Kasper Kristensen og forklarer, at han tror på karma.

Mellem den 27. og 29. december bytter de unge mænd et juletræ for en 50'er. Pengene samler de sammen og giver til kræftramte børn på Odense Universitetshospital.

Holdet er helt booket for i år, men glæder sig til at gøre det endnu større næste år.

Ved du noget? Så send os et tip