VIVA: Bygherre gentænker projektet

Indkøbscenteret VIVAs opførelse gentænkes. Det skyldes flere udskydelser og udfordringer med at finde lejere til centeret.

På den tidligere slagterigrund ved Ruggårdsvej og Vestre Stationsvej i Odense er der ikke sket meget de sidste par år. Det er stadig en byggeplads, selvom byggeriet af storcentret VIVA skulle være opført. Projektet er blevet udskudt flere gange. Blandt andet fordi, Steen & Strøm ikke har kunnet skaffe de vigtigste lejere. 

- Vi løb ind i nogle udfordringer med dagligvaredelen, siger Brian Jensen, finansdirektør i Steen og Strøm.

Derfor gentænker Steen og Strøm VIVA-projektet.

- Det oprindelige projekt har ændret form, fordi vi gerne vil komme med det rigtige projekt. Vi er ligesom startet forfra, vi begynder ikke med byggeriet før, vi har opnået tilfredsstillende udlejningsgrad, herunder også de rigtige lejere. Vi er tålmodige, fortæller Brian Jensen. 

Frasælger for 1,6 millarder kroner

Steen og Strøm er Skandinaviens største ejer af shoppingcentre med i alt 21 af slagsen. De skal frasælge for 1,6 milliarder kroner, men afviser, at det har en sammenhæng med udskydelsen af VIVA-centret. 

Du kan se hvordan det oprindelige projekt skulle se ud her.

 

Oversigt

    Oversigt