VM-fodbold på Flakhaven i Odense

Allerede 24. maj vil der på Flakhaven i Odense blive spillet VM-fodbold - dog en lidt anden slags fodbold end den, der sparkes i gang en uge efter i Japan/Sydkorea. På Flakhaven er det små Lego-robotter, der dyster med den lille runde kugle.

-

Turneringen gælder kvalifikation til selve VM-slutrunden i robotfodbold for børn og unge, den såkaldte Robocup Junior 2002.

Udviklet i Odense
Robocup Junior 2002 afvikles sammen med både de \"voksnes\" Robocup og de rigtige fodboldspilleres VM i Japan i juni måned.

Spillet er blandt andet udviklet af forskere ved Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet.

Børn fra 16 forskellige lande vil deltage ved selve VM-slutrunden, og blandt dem vil altså være en vinder fra Odense-turneringen.

Børn mellem syv og 12 år kan tilmelde sig til turneringen. Der er dog begrænsning på antallet af pladser. Tilmelding skal ske på e-mail-adressen: VM@mip.sdu.dk

Oversigt

    Oversigt