Vognmand fik afslag igen igen

Jan Skovlund Hansen har trods Nyborg Kommunes opbakning for fjerde gang fået afslag på at flytte sin vognmandsforretning ud af byen.

I 9 år har Jan Skovlund Hansen fra Nyborg kæmpet for at flytte sin vognmandsforretning - ud af Nyborg by - til en adresse lidt udenfor Nyborg - hvor de store lastbiler ville genere mindre, men gang på gang har Jan Skovlund Hansen fået afslag.

Tilbage i marts kunne vi ellers fortælle her på TV 2/Fyn, at det dengang så ud til at Folmers Transport kunne flytte adresse, efter at Nyborg Byråd enstemmigt igen havde besluttet at give den nødvendige tilladelse.

Men nu har Natur og Miljøklagenævnet for fjerde gang sat en stopper for Jan Skovlund Hansens planer og underkendt Nyborg Kommune, der altså gerne vil give Folmers Transport den nødvendige tilladelse.

Nyborg-politikerne vil nu have Folketinget til at gribe ind og ændre planloven - en lovændring som nu er Jan Skovlund Hansen sidste mulighed.

Oversigt

    Oversigt