Voksende mistillid til Danionics

Aktiemarkedets tiltro til den fynske batteriproducent, Danionics, er for alvor vendt. Markedet tror ikke længere på virksomhedens egne tal, og Danionics aktiekurs styrtdykker på fondsbørsen.

-

Aktiemarkedets tiltro til den fynske batteriproducent, Danionics, er for alvor vendt. Markedet tror ikke længere på virksomhedens egne tal, og Danionics aktiekurs styrtdykker på fondsbørsen.


Et svigtende salg af bærbar elektronik på verdensplan har ramt den fynske virksomhed over flere omgange. Storkunden Compaq har afbestilt ordre på de superflade batterier, og derfor har Danionics måtte nedjustere sine forventninger til resultatet i år. Samtidig er planerne om en ny produktion i Asien stillet i bero.


I oktober fyrede virksomheden 28 medarbejdere og meldte ud, at årets resultat ikke ville blive et underskud på 15-20 mio. kr, men derimod et underskud på 50-60 mio. kr. Men samtidig meddelte Danionics, at virksomheden fortsat forventer omsætningsfremgang og overskud i 2002. Og det er disse tal aktiemarkedet nu reagerer på.


Behov for nye kunder
I øjeblikket er Danionisc aktiekurs helt nede på 80. Tidlgerere på året er den blevet solgt til 308.


Til Børsen siger aktieanalytikere, at Danionics nu skal bevise, at virksomheden kan skaffe andre kunder end Compaq, før markedets tiltro til aktien vender tilbage.

Oversigt

    Oversigt