Volbeat - folkelig metalmusik med bred appeal

Da danske Volbeat så dagens lys i 2001, indvarslede de en ny æra for hårdtslående metalmusik. Folkelig metal, kalder GAFFAs anmelder dem.

- Volbeat er folkelig metal, hvilket tydeligt blev vist sidste år, hvor bandet trak næsten 40.000 tilskuere til Fyn, siger GAFFAs anmelder Peter Ramsdal.

Volbeats koncert i Tusindårsskoven sidste år var den største enkeltkoncert for et dansk band nogensinde og deres eneste koncert i Europa.

Metallica og Elvis

Det er usædvanligt, at et band ,hvis udgangspunkt er den hårdtslående metal, alligevel evner at få de brede masser til at at skråle med, når de spiller live. Forklaringen skal nok findes i inspirationskilderne.

- Volbeat er en forholdsvis blød metaludgave. De er i udgangspunktet inspireret af forskellige navne. Metalmæssigt er det meget Metallica, men sangeren Michael Poulsen er også meget inspireret af navne som Elvis Presley og Johnny Cash. Så det er en meget folkelig blanding, siger Peter Ramsdal. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sælger billetter

Volbeat har forlængst bevist, at de hører til blandt de tunge drenge i den tunge ende af musikgenren, og de har spillet med thrashmetallens "big four" Anthrax, Megadeth, Metallica og Slayer. De har turneret flittigt i USA og Europa, og de er pladeaktuelle med deres sjette udspil Seal the Deal & Let's Boogie.

Og Peter Ramsdal er ikke i tvivl om, hvorfor Tinderbox har signet med Volbeat, selvom de gæstede Tusindårsskoven sidste år:

- For at sælge nogle billetter. Når man kan sælge 40.000 billetter alene, så er det klart et hovednavn som de gerne vil have skal sælge billetterne på Fyn.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Volbeat rocker Tinderbox fredag på rød scene klokken 01.00. Hvis du skal rocke mere med Volbeat, kan du finde deres tourprogram her

Oversigt

    Oversigt