I det fynske folks tjeneste

Vold mod lærer på Nakkebølle

En 17-årig elev på Den Maritime Småskole på Nakkebølle ved Faaborg slog flere gange en lærer og truede både læreren og hans familie.

Tre gange slog den 17-årige læreren i nakken og en gang direkte mod ansigtet.

Derudover truede han med mere vold mod læreren og dennes familie, hvis han anmeldte episoden, der fandt sted for tre måneder siden, skriver BT.

Læreren valgte dog at anmelde overfaldet og truslerne, og sagen mod den 17-årige kommer for retten i Svendborg mandag.

Han er tidligere straffet for vold og risikerer derfor en lang fængselstraf. Overfaldet på læreren kan give op til fire et halvt års fængsel, mens trusler fremsat i forbindelse med vold kan give helt op til otte års fængsel, skriver BT.