Vold mod politimand

En 20-årig ung mand blev natten til fredag anholdt af politiet i Odense og sigtes for vold mod tjenestemand i funktion.

Den 20-årige mand, der var beruset, råbte efter en patruljevogn, da den kørte gennem Vestergade i Odense ved 4-tiden natten til fredag.

Da betjentene stoppede ham, slog han ud efter den ene. Der skete dog ikke betjenten noget. Men den unge mand måtte en tur med til stationen. Når han atter er ædru, skal han afhøres.

Oversigt

    Oversigt