Vold mod taxachauffør

En 30-årig mand fra Horsens slog natten til søndag en taxachauffør ned i Middelfart efter uenighed om betalingen for en tur.

Manden blev efter en tur med taxaen sat af i Østergade i Middelfart klokken 1.30. Da han skulle betale røg han i skænderi med chaufføren, og han stak af inden han betalte for turen.

En anden taxachauffør satte efter den 30-årig kunde, og da han blev indhentet forsøgte han at holde ham tilbage.

Manden ville dog ikke vente på politiet frivilligt og forsøgte at undslippe ved at slå taxachaufføren med en knytnæve i ansigtet. Kort efter kom politiet, og manden blev anholdt.

Han vil nu blive sigtet for vold. 

Oversigt

    Oversigt