I det fynske folks tjeneste

Dagligdag på asylcentre på Ærø: Vold, trusler og hærværk

00:42

Der var fest og god stemning, da der søndag blev holdt afskedsfest for børnene på de to asylcentre på Ærø. Helt uden problemer har de to år med asyldrenge på øen dog langtfra været Video: Flemming Ellegaard

I perioden fra 1 .august til 1. november har der været 26 sager om vold, trusler, våbenbesiddelse og hærværk på de to asylcentre for drenge på Ærø.

Søndag aften sagde Ærø farvel til de mange flygtningebørn, der igennem de seneste to år har boet på øens flygtningecentre. Ved den lejlighed var TV 2/Fyn på besøg på Ærø og talte med Centerleder Birgitte Werborg, der fortalte om et nærmest harmonisk forhold mellem indbyggere og flygtningebørn. Se og hør hendes forklaring øverst i denne artikel.

Den fortælling hænger dog langtfra sammen med de historier Radio24Syv torsdag morgen kan fortælle. Historier der kommer i kølvandet på de mange historier mediet den senere tid har bragt om andre af de centre, der er drevet af Langelands Kommune.

Det kommer i Radio24Syv´s historier blandt andet frem, at tilsynet med de to centre for uledsagede flygtningebørn på Ærø nærmest har været ikke-eksisterende. Først efter Langelands Kommune kom i fokus i medierne på andre sager, blev der sendt tilsynsenheder til Ærø.

Trusler, vold, våbenbesiddelse og hærværk
Der har været talrige problemer med både vold, trusler, våbenbesiddelse og hærværk på to asylcentre for uledsagede asylbørn på Ærø. Det viser en aktindsigt, som Radio24syv har fået i Langeland Kommunes indberetningsprogram, LetAsyl. Centrene drives og hører under Langeland Kommunes asylsystem.

Fra 1. august til 1. november har der været 26 sager, som beskrives både som voldsomme og farlige. Det svarer til, at der i gennemsnit er under fire dage mellem hver episode.

Radio24syv har forelagt samtlige hændelser med vold, trusler og hærværk for Michael Graatang, direktør i LOS, der repræsenterer de private, sociale tilbud som bosteder for børn. Han har "aldrig før set noget lignende."

- Det er jo grove forbrydelser og personfarlige ting, der sker. Det efterlader et indtryk af, at der simpelthen ikke er styr på det, og at det er kommet helt ud af kontrol, siger Michael Graatang til Radio24syv.

Den 12. september på et af de to centre, Børnecenter Søby, er der problemer og en beboer "bliver meget sur og tog fat i halsen på en medarbejder, hvorefter medarbejderen skubber ham væk".
Få dage før var der slåskamp på centret, og en medarbejder vil skille dem ad. Da medarbejderen "holder en anden dreng tilbage, giver den anden dreng et knytnæveslag i ansigtet."

Politi fløjet til Ærø
I slutningen af september er der igen alvorlige problemer på centret. Personalet på Børnecenter Søby på Ærø bliver kaldt til et værelse og "fra det øjeblik vi trådte ind på værelset, blev vi mødt med trusler på livet …" Der er fire medarbejdere til at fiksere drengen, mens der bliver ringet 112. Politiet bliver fløjet til fra Tåsinge.

En aften er der uro ved middagsmaden. Det eskalerer, og det ender med, at en af uromagerne truer en række andre beboere og siger, at han vil slå dem ihjel og brække halsen på dem. De, der bliver truet,  var efterfølgende utroligt bange.

- Hvis det havde været et af vores steder, så havde socialtilsynet formentligt for længst lukket stedet, fastslår Michael Graatang til Radio24syv. Han mener, at det er et udtryk for, at ingen har holdt øje med, hvordan de uledsagede asylbørn har det og hvordan Langelands centre har fungeret.

- Der er slet ikke nogen sammenligning til bosteder med danske unge. Det her er helt ved siden af, i forhold til hvad vi ser. Selvfølgelig er der en gang imellem en ung, der kommer til at gøre noget tosset eller lave noget hærværk, men slet ikke i den her målestok, vi ser her.

Problemerne er lige så store på Børnecentret i Ærøskøbing. En beboer vifter med en kniv og siger, at hvis der kommer nogen ind på hans værelse, "så ville han stikke dem ned. Han sluttede med at slå kniven ind i væggen."

I slutningen af august ender en beboer i direkte slåskamp med en ansat: "Jeg beder ham flere gange om at stoppe, men det gør han ikke", skriver medarbejderen i den indberetning, Radio24syv har fået indsigt i. "... vi lander på gulvet, hvor han begynder at sige: you want to fight me (så du vil slås med mig, red.)" Sagen bliver ikke meldt til politiet.

Få uger efter bliver en beboer vred over ikke skulle med på kajaktur. Han truer efterfølgende kajakinstruktøren. "... han ville brække arme og ben på den person, der stod bag kajakturen", står der i indberetningen.

I slutningen af september kræver en beboer at blive kørt til Netto om aftenen. Det afviser personalet. "Han reagerer med at blive truende og sige someone will die tonight (nogen vil dø i nat, red), samt at vi bare skulle se, hvad han kunne finde på at gøre."

I midten af september forsøger en beboer at sætte ild til centret på sit værelse. "Der blev sat ild flere steder, angiveligt med en deodorant," står der i indberetningen. "Brandalarmen lyder" og "personalet når at se, at det brænder i en madras to steder, som bliver slukket med brandslukker. Da han blev overmandet, var han i fuld gang med at sætte yderligere ild til værelset og skulle stoppes fysisk."

Modsætningsfyldte udmeldinger
De mange sager om ikke mindst vold og trusler står i direkte kontrast til de seneste ugers udmeldinger fra børnecentrene på Ærø. Senest blev centerleder Birgitte Werborg i TV2/Fyn spurgt, om man på Ærø havde samme problemer som "dem, man har hørt om på Langeland".

- Nej, nej. Vi har haft to gode år på Ærø. Og vi har haft ualmindeligt gode drenge, som vi har trives med, sagde hun søndag til TV2/Fyn.

- Det efterlader et indtryk af, at der ikke er styr på det. Det er altså alt for meget. Det kunne tyde på, at der var sat for lidt personale af, og for dårligt uddannet personale. Det her ser ud som om, det kræver en massiv indsats for at få styr på det, mener Michael Graatang.

Radio24syv har tidligere dokumenteret, hvordan Langeland Kommune er den operatør med det ringest uddannede asylpersonale.

Konstitueret asyldirektør i Langeland Kommune Kurt Habekost, mener ikke der er store problemer.

- Det kan da godt være, det er ekstraordinært mange i en periode, men altså mange af sagerne er jo ikke store sager. Det er frustrationer over enten det ene eller det andet, der udløser en reaktion. Jeg synes ikke, det er problematisk, siger han til Radio24syv.

11 af de 26 sager på tre måneder er ellers så alvorlige, at personalet har valgt at anmelde den til politiet. Men Kurt Habekost giver ikke meget for Michael Graatangs kritik af forholdene.

- Jeg synes altid, det er skægt, at man kan få en eller anden til at udtale sig om alt mellem himmel og jord. Så det har jeg såmænd ingen kommentarer til,  forklarer han til Radio24syv.

Ingen tilsyn i næsten to år
Børnecentrene på Ærø har eksisteret i næsten to år. Alligevel er Udlændingestyrelsen første gang på tilsyn på Ærø for en lille måned siden, efter Langeland Kommune var sat under skærpet tilsyn.

Og det bekymrer flere af oppositionens politikere, der i dag har Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg i samråd om netop Udlændingestyrelsens tilsyn med Langeland Kommunes asylcentre.

- Der tegner sig jo et billede af en styrelse, der overhovedet ikke har været aktiv i forhold til de tilsynsforpligtelser, de har. Det er meget uheldigt. Det er måske noget af, det der er en af grundene til, at det er gået så galt som det er, siger Udlændinge- og Integrationsordfører i Socialdemokratiet, Dan Jørgensen, til Radio24syv.

Også integrationsordfører i Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen har fokus på, hvordan tilsynene foregår.

- Uanset hvad så bør der være et langt stærkere tilsyn. Ikke mindst med centre, hvor der bor børn. Jeg synes, det er underligt, at man ikke har samme form for tilsyn på børnecentre, hvor man har børn, der har været på flugt, som vi har på centre, hvor der bor danske børn, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Radio24syv.

Hverken Udlændingestyrelsen eller Integrations- og Udlændingeminister Inger Støjberg vil udtale sig til Radio24syv før dagens samråd.

Ved du noget? Så send os et tip