Voldelig nat

1. juledag er traditionelt en populær gå-i-byen-aften, og dette år var ingen undtagelse. Politiet melder om flere voldelige overfald - værst gik det ud over en 27-årig mand fra København, der blev overfaldet af seks-syv mænd i Odense.  

Gruppe gik til angreb

I Vestergade i Odense gik en gruppe på seks til syv udlændinge til angreb på en 27-årig mand fra København.

Den unge mand blev sparket og slået, og politiet har endnu ikke været i stand til at afhøre ham:
- Vi har kortvarigt afhørt ham, mens han lå i ambulancen. Vi håber, at vi kan afhøre ham yderligere i løbet af i dag, siger vagthavende ved Odense Politi.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvem gruppen af udlændinge er.

Overfaldet har muligvis forbindelse til noget tumult, som var foregået på Australian Bar, men politiet kender endnu ikke detaljerne omkring episoden. 

Fire unge mænd anholdt i Vissenbjerg

I Vissenbjerg blev en 19-årig mand fra Assens overfaldet af fire lokale mænd i alderen 16-18 år.

Den 19-årige blev slået og sparket flere gange, men han er ifølge politiets oplysninger sluppet billigt fra episoden.

De fire unge mænd blev anholdt og er nu sigtede for vold. 

Oversigt

    Oversigt