Borgmester i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune, Bo Andersen, siger til Politiken, at han har været opmærksom på udviklingen.
- Jeg har ikke rendt blåøjet rundt i de sidste ti år. Det er et problem, vi er meget bevidste om, siger borgmesteren, der sætter sin lid til en større satsning på SSP-samarbejdet i den nye storkommune.
Når antallet af unge involveret i voldssager gøres op i forhold til antallet af unge i kommunerne, kommer de største byer langt nede i rækken med København som nummer 81 og Århus som nummer 125 ud af de 272 kommuner, der fandtes i 2006, hvor tallene er fra.
Det viser en særkørsel, Politiken har foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik.
Statistikken medtager alle fældende strafferetlige afgørelser om vold - det vil sige både simpel vold, alvorligere vold og trusler. Den viser, at der i nogle kommuner kan tælles mere end 20 voldsafgørelser pr. 1.000 unge, mens der i andre er et rundt nul.
I København er der 7,9 voldskriminel ung per 1.000 unge, i Århus kun 4,9.
- Man har jo før hørt om slagsmål ved gadekæret, men det her viser en mere udbredt tendens, siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen til Politiken.
Volden er ikke det første storbyfænomen, man har set brede sig til provinsen.
- Det er for eksempel sket med narkotika, hvor det for 10-15 år siden var meget sjældent at se nogen sidde og fixe på en bænk i Faaborg eller handle hash i Vestjylland. I dag er stofmisbrug meget udbredt i provinsen, og det kan have været en katalysator for andre typer kriminalitet, mener sociologen.
En anden forklaring kan være, at det er de mindre kommuner, der har de billigste boliger.
- Det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at det efterhånden ikke længere er der, du finder de ressourcesvage personer, siger Britta Kyvsgaard, kriminolog og leder af Justitsministeriets Forskningsenhed, til Politiken.