Voldeligt tricktyveri: Stor, skaldet mand efterlyst

Fredag formiddag blev en 52-årig aggressiv tricktyv stoppet af vidner.

En 61-årig kvinde var fredag eftermiddag ude for en ubehagelig oplevelse, da hun skulle til at stige ind i et tog på Nyborg station.

På perronen forsøgte en 52-årig polsk mand sammen med en anden mand, som politiet endnu ikke har fundet, at stjæle kvindens hævekort.

Tricktyvenes forehavende blev dog forpurret, da et vidne opdagede hændelsen og råbte efter tricktyvene.

Det fik de to mænd til at løbe væk fra perronen, hvor den 52-årig blev stoppet og tilbageholdt af flere vidner, der befandt sig på perronen. Dette resulterede i, at den 52-årig mand blev aggressiv og skubbede til flere af dem, der holdt ham tilbage.

Politiet søger flere vidner i sagen, da de endnu ikke har fundet den anden mand, som de formoder, stadig har det hævekort, der blev taget fra kvinden.

Ifølge vagtchef Anders Therkelsen, Fyns Politi, er den efterlyste stor og skaldet, og så var han iført en beigefarvet trøje.

Den 52-årig polske mand er anholdt, og Fyns Politi er ved at klarlægge flere detaljer i sagen.

Eventuelle vidner kan henvende sig til Fyns Politi på telefon 114.

 

Oversigt

    Oversigt