Voldsmænd anholdt i Odense

Fire yngre mænd blev natten til torsdag anholdt i Odense centrum efter to gange at have overfaldet tilfældige forbipasserende. Det ene tilfælde var af ret grov karakter, og kun heldet gjorde, at ofret ikke kom værre til skade.

-

Eskapaderne begyndte ved et-tiden natten til torsdag, da fire eller fem berusede mænd fremprovokerede klammeri med en person i Brandts Passage.

Senere gik det ud over en anden person, som blev sparket i hovedet, mens han lå ned. At hans skader ikke blev værre kan kun tilskrives held og tilfældigheder, siger vagthavende ved Odense Politi.

Politiet anholdt fire af voldsmændene, som alle er danskere.

Oversigt

    Oversigt