Voldsmænd fanget på bank-fotos

Fyns Politi offentliggør fotos fra banks overvågnings-kamera for at fange overfaldsmænd.

Natten til 18. oktober overfaldt to unge mænd en 16-årig dreng ved Danske Bank i Korsgade i Nyborg.
 
Den 16-årig dreng havde netop hævet penge i automaten ved Danske Bank, da han kl. 0.18 blev overfaldet.
 
De to unge voldsmænd kom sammen med en gruppe andre unge forbi banken, og en af dem forsøgte at snuppe sedlerne ud af hånden på den 16-årige.
 
Da det ikke lykkedes overfaldt de den 16-årige. Han blev slået i hovedet og væltet omkuld.
 
Det er endnu ikke lykkedes for politiet at finde de to gerningsmænd. Fyns Politi i Nyborg har derfor besluttet at offentliggøre fotos fra bankens overvågningskamera, fortæller vicepolitikommissær Henrik Bjørch.
 
Oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Oversigt

    Oversigt