I det fynske folks tjeneste

Voldsoffer fundet død

En 40-årige mand, der søndag aften blev banket sønder og sammen af sin kone med en gulvskrubbe, blev onsdag eftermiddag fundet død i sin lejlighed. Politiet kan ikke fastlægge dødsårsagen.

-

En 40-årige mand, der søndag aften blev banket sønder og sammen af sin kone med en gulvskrubbe, blev onsdag eftermiddag fundet død i sin lejlighed. Politiet kan ikke fastlægge dødsårsagen.

Manden blev overfaldet af sin kone med en gulvskrubbe, da han lå og sov på en sofa i søndags. Kvinden ville hævne sig efter længere tids voldelig adfærd fra manden.

Den 40-årige mand fik flere slag i hovedet og svævede i livsfare. Men i løbet af mandagen blev hans tilstand dog forbedret, og allerede samme aften var han tilbage i sin lejlighed i Gislev.

Men onsdag blev manden altså fundet død i sin lejlighed. Mandens mor og søster førsøgte forgæves at komme ind i lejligheden. Derefter tilkaldte de Falck, der knuste en rude for at komme ind. Manden blev fundet død på gulvet i lejligheden.

Manden er blevet obduceret torsdag formiddag, men det har ikke ført til en afklaring af dødsårsagen. Politiet mener ikke, at søndagens vold kan være årsag til dødsfaldet, men vil på den anden side heller ikke udelukke noget.

Liget skal nu gennem en række grundige undersøgelser, og først om 2-3 uger vil der foreligge nye resultater, der eventuelt kan afsløre dødsårsagen.

Ægteparret levede tilsyneladende i et misbrugsmiljø. Begge ægtefæller var berusede, da overfaldet skete. Kvinden ringede selv til alarmcentralen og sagde, at hun havde slået sin mand ihjel.

I grundlovsforhøret i mandags bekræftede kvinden, at hun havde haft til hensigt at dræbe sin mand.

Den 40-årige kvinde blev i mandags varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drabsforsøg. Politiet ved endnu ikke om sigtelsen mod kvinden vil blive udvidet efter mandens død.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.