I det fynske folks tjeneste

Politiet efterlyser vidner: Voldsom brand i Otterup kan være påsat

Et hus i Otterup er tirsdag aften brændt ned. Fyns Politi mistænker, at der kan være tale om en påsat brand og efterlyser vidner.

00:59

Et hus er tirsdag aften brændt ned i Otterup. Video: Local Eyes

Et hus på Mejerivej i Otterup er tirsdag aften brændt ned. Fyns Politi mistænker, der kan være tale om en påsat brand og efterlyser derfor vidner, der har set noget mistænkeligt i området. 

Anmeldelsen indløb 18.38. Ifølge vagtchef ved Fyns Politi var beboerne i huset ikke hjemme, da branden startede. 

Huset har lidt voldsomme skader, og ifølge vagtchefen er man i skrivende stund i gang med at afslutte slukningsarbejdet. 

Læs også Haglgevær og hash koster fængsel i to år og otte måneder

Vagtchefen fortæller, at flere mistænkelige forhold omkring branden, får politiet til nu at efterlyse vidner. 

- Man har ikke kunne fastslå arnestedet, og der er flere ting, der tyder på, det kan være påsat. Derfor vil vi gerne høre fra folk, der har set noget, siger han. 

Har man henvendelser omkring branden, kan man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

- Hvis man har bemærket noget usædvanligt i området i perioden op til, så vil vi meget gerne høre om det, fortæller vagtchefen. 

Ejerne af huset er underrettede om branden, fortæller vagtchefen. 

Læs også Far lænkede sagsbehandler og bortførte datter: Nu er han dømt