Voldsom brand hærgede butiksejendom i Odense

En voldsom brand hærgede natten til fredag en ejendom i Odense.

En café på Skibhusvej i Odense er nedbrændt natten til fredag, oplyser Fyns Politi. Alarmen om branden kom klokken 01.22.

- Ilden var meget voldsom, og det gjorde slukningsarbejdet meget vanskeligt, fortæller brandmester Henrik Bavnehøj fra Beredskab Fyn.

Branden var så voldsom, at en beboelsesejendom bag caféen måtte evakueres. Der var dog ingen personer til stede i selve caféen.

- Det var en vanskelig udfordring at få beboerne evakueret, da flammerne stod op af den bygning, vi skulle have dem ud af, siger Henrik Bavnehøj.

Udover cafe er der også en Rema 1000 i bygningen. Fyns Politi måtte under slukningsarbejdet afspærre Skibhusvej for al trafik.

- Vi har sikret spor i ejendommen, så politiets teknikkere kan klarlægge brandårsagen, siger brandmesteren. 

Det er endnu uvist, om branden er påsat, og politiet vil fredag undersøge de nærmere omstændigheder.

- Sagen efterforskes, og vi får nogle brandteknikere på, siger vagtchef Lars Fredensborg i Fyns Politi.

Brandvæsnet vil være på brandstedet indtil klokken otte fredag.

- Ilden var meget voldsom, og det gjorde slukningsarbejdet meget vanskeligt, fortæller brandmester Henrik Bavnehøj fra Beredskab Fyn.
 
 
Foto: Google Maps / privatfoto

Fyens.dk har lagt denne video fra branden på You Tube:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt