I det fynske folks tjeneste

Lugtede du røgen: Voldsom brand i halmlager

Beredskab Fyn blev natten til mandag kaldt ud til en voldsom brand i et halmlager ved Årslev.

00:20

- Vi anser branden for at være påsat, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi. Video: Local Eyes

Opdateret

  • 05. aug 2019 kl. 12:55 Opdateret med kommentar fra Fyns Politi.

Et større antal brandfolk fra Beredskab Fyn blev klokken 00.15 natten til mandag sendt til en mark vest for Årslev, hvor der var udbrudt brand i et halmlager.

Brandfolkene kæmpede nogle timer med branden, og midt på formiddagen kunne vagten hos Beredskab Fyn fortælle, at branden nu var slukket.

Mange morgenfriske fynboer fra Årslev og langt over det sydlige Odense kunne lugte kraftig røg, og med den sydlige vindretning mandag morgen kunne lugten meget vel komme fra branden ved Årslev.

Beredskab Fyn var da også blevet kontaktet af flere, der spurgte til røglugten, men her kunne de ikke med sikkerhed bekræfte, at det var røgen fra Årslev-branden, der drev ind over Odense.

Læs også To biler brændt ud ved Stenstrup

Ifølge Local Eyes fotograf på stedet var årsagen til branden umiddelbart ikke kendt.

Muligvis påsat

Halmlageret stod på en mark, som tilhører Søbysøgård Fængsel.

- Vi anser branden for at være påsat, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.

Marken ligger op til Hovgyden og Radbyvej ved Nørre Søby.

- Hvis der er vidner, der har set noget mistænkeligt ved stedet omkring midnat, så hører vi gerne nærmere, siger Lars Thede.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

00:53 Luk video