I det fynske folks tjeneste

Voldsom ulykke: Biler kolliderer på motorvej

01:03

To biler kørte sammen på motorvej E20. Ingen personer er i livsfare.

1 af 2

To biler kørte lørdag formiddag sammen med 130 kilometer i timen på motorvejen på Vestfyn.

Det skete på motorvej E20 ved afkørslen Ejby i retning mod Middelfart. De to biler kørte ude i anden vognbane med omkring 130 kilometer i timen, da uheldet skete.

- Pludselig ser personen i den bagerste af bilerne, at den forreste bremser, og så opdager han det åbenbart for sent og når ikke at tage farten af, siger Anette Gross Sørensen, der er politiassistent ved Fyns Politi.

- Han kører op i den forankørende, snurrer rundt på vejen og havner inde i autoværnet, fortæller hun.

Ulykken skabte op mod tre kilometer kø på motorvejen, men ifølge Anette Gross Sørensen slap passagererne med skrækken.

- Nu skal vi have ryddet op, og så plejer vi at ringe til skadestuen for at høre, hvordan det ser ud. Men umiddelbart er det ikke livstruende, siger hun.

Det er endnu uafklaret, hvorfor den forreste bil bremsede op.

Ved du noget? Så send os et tip