Kort efter klokken to natten til torsdag opdagede en kvinde, at der var ild i et udhus ved hendes hus på Banemarken i Refsvindinge ved Ørbæk øst for Nyborg.
Inden Beredskabet fra Nyborg kom frem, havde ilden bredt sig til tagkonstruktionen på selve huset. Tagkonstruktionen blev voldsomt beskadiget, og der er sod-skader i huset.
Det lykkedes kvinden og hendes to børn - en dreng på 1 1/2 år og en pige på 7 år - at slippe uskadte ud.
Der var ikke elektriske installationer i udhuset, så derfor var der mistanke om, at branden kan være påsat, fortalte vagtchef ved Fyns Politi Eriks Skov dengang.
Og nu har politiet modtaget det foreløbige resultat af de tekniske undersøgelser.
- Konklusionen, som jeg har fået mundtligt i første omgang, viser at branden var påsat. Så nu fortsætter vi efterforskningen siger, siger Henrik Bjørch fra Fyns Politi i Nyborg