Voldsomme og velforberedte boks-røvere

Det var ikke en pludselig indskydelse, der i dag fik to personer til at røve en døgnboks i Rosengrådcentret. Røveriet var nøje planlagt, mener politiet.

1612 Boks

Medarbejdere fra en pengetransport fik i dag deres livs chok, da de skulle tømme Danske Banks døgnboks i Rosegårdcentret i Odense.

De blev holdt op og røvet af to gerningsmænd, der stak af med kontanterne på motorcykel.

- Røveriet var ganske voldsomt. Der er ikke nogen, der er kommet fysisk til skade, men de to gerningsmænd havde en ret voldsom adfærd. De kom ind maskerede, og de truede med pistoler. Det er selvfølgelig nogle rystede medarbejdere, der er blevet udsat for det her, forklarer vicepolitikommissær Carsten Arntoft til TV 2/Fyn.

Planlagt i detaljen

TE02-B

Røveriet skete klokken 9.29 - en halv time før butikkerne åbnede i centret. I det hele taget virker røveriet særdeles gennemtænkt.

- De har virkelig overvejet, hvad de skulle. De har gjort et stykke arbejde forud for det her, mener Carsten Arntoft.

Politiet har flere spor i sagen - blandt andet fra videoovervågning, der nu skal gennemgås.

Oversigt

    Oversigt