I det fynske folks tjeneste

Voldsomt sammenstød ved Glamsbjerg

Fredag eftermiddag skete der et voldsomt biluheld på Odensevej ved Glamsbjerg. En varevogn kørte direkte ind i anhængeren på en lastbil. Føreren måtte skæres fri og er kørt på sygehuset.

-

Fredag eftermiddag skete der et voldsomt biluheld på Odensevej ved Glamsbjerg. En varevogn kørte direkte ind i anhængeren på en lastbil. Føreren måtte skæres fri og er kørt på sygehuset.

Ifølge Assens Politi slap den 60-årige mand usandsynlig heldigt fra ulykken, der skete klokken 14, da lastbilen var ved at bremse ned for at svinge til højre af Holtevej. Varevognens fører kørte bag ved lastbilen, men opdagede åbenbart for sent at lastbilen sænkede farten.

Den 60-årige bremsede hårdt ned og forsøgte at køre ind til højre. Derved ramte varevognens venstre side ind i lastvognens container. Ifølge politiet i Assens reddede det formodentlig mandens liv, at han nåede at flytte hovedet inden sammenstødet.

Den 60-årige er fra Assens-området. Han blev klemt inde af rattet ved ulykken og måtte skæres fri.