I det fynske folks tjeneste

Efter to dage med hærværk: Voldspils forestillinger kører som planlagt

Nyborg Voldspil har de seneste to dage været udsat for hærværk. Det betyder dog ikke noget for sommerens forestillinger.

00:33

Tyveri og hærværk får ikke konsekvenser for sommerens festspil, forsikrer formand Jesper Bech Madsen. Video: Ole Holbech

Efter to aftener i streg med hærværk er Nyborgs friluftteater hårdt ramt tirsdag. Hærværken går dog heldigvis ikke ud over de planlagte forestillinger til sommer.

Det forsikrer Jesper Bech Madsen, som er formand for Nyborg Voldspil.

Læs også Nyborg Voldspil udsat for hærværk, indbrud og ildspåsættelse

- Vi er heldigvis så tidligt i forløbet, så vi kan godt nå at ordne scenen til sommerens forestillinger. Det giver dog virkelig et knæk hos alle de frivillige vi har, som jo har lagt så mange kræfter i det her teater. Det gør ondt langt ind i sjælen, når vi ser, hvad det er, der er sket, siger formanden til TV 2/Fyn.

Vidner giver navne til politiet

Udover hærværket har Nyborg Voldspil også fået stjålet værktøj til en værdi af cirka 50.000 kroner.

Både tyveri og det gentagne hærværk er blevet meldt til politiet.

Politiinspektør i Fyns Politi Per Lydiksen Laursen bekræfter, at politiet har modtaget anmeldelsen.

Nu skal politiinspektørens efterforskere undersøge, hvad der er sket ude ved voldspillet. Formanden for voldspillet, Jesper Bech Madsen, tvivler på, der blot er tale om drengestreger.

00:47

Tyvene har brudt en ståldør op for at få adgang til værktøjet. Derfor tror Jesper Bech Madsen, formand for Nyborg Voldspil, ikke, at der blot er tale om drengestreger. Video: Ole Holbech

Luk video

- Jeg vil sige, at det virker mærkeligt, hvis det er drengestreger, når man stjæler så meget værktøj. Der er taget så meget, at de må være kørt i bil. De er ikke bare på cykel eller knallert. Det er nogen, der har vidst, at der var værktøj, tror jeg. 

Nyborg Voldspil vil tirsdag eftermiddag sætte videoovervågning op i området. Samtidig oplyser formanden, at vidner til hærværket har oplyst to navne, der er givet videre til politiet.