Voldtægtsforsøg i Odense

Politiet i Odense efterlyser to mænd, der mistænkes for voldtægts-forsøg mod 22-årigt avisbud tidligt fredag.

Hun stak den ene overfaldsmand en lussing. Han kvitterede med
hårde knytnæveslag i ansigtet.
 
Det oplevede et 22-årigt kvindeligt avisbud tidligt fredag, da to mænd forsøgte at flå hendes jakke af, oplyser politiet i Odense, der efterforsker sagen som et voldtægtsforsøg.

- Den ene gerningsmand fik revet jakken halvt af pigen og sagde, at nu skulle de hjem og hygge sig. Efter at de havde slået hende, stak de af, siger vagthavende ved Fyns Politi, Odense, til Ritzau.

Overfaldet fandt sted på Rosenørns Vej ved Chr. Sonnes Vej i Odense N klokken 03.30 fredag.

Oplysninger til Odense Politi: 66 14 14 48

Signalementer

Oversigt

    Oversigt