Voldtægtsmand nægter sig skyldig

Politiet har torsdag formiddag anholdt den 44-årige mand, en 23-årig kvinde fra Vissenbjerg har anmeldt for voldtægt.

Manden, der også kommer fra Vissenbjerg, nægter sig skyldig i voldtægt.

- Efter mandes opfatelse er der ikke tale om voldtægt. Han har forklaret, at han og den 23-årige kvinde var enige om at have samleje, siger Erik Halkjær fra Fyns Politi.

Manden skal nu undersøges på Odens Universitetshospital.

- Det er standard i alle den slags sager. Han skal undersøges for friske sår eller skader, og så bliver han undersøgt retsmedicinsk for at se, om manden har haft samleje, siger Halkjær.

Kvinden og manden kender hinanden, men kvinden mangler stadig at afgive sin version af episoden.

- Hun er stadig på Center for Voldtægtsofre, men hun kommer snart herind, så vi kan afhøre hende.

Kvinden bliver afhørt sent torsdag formiddag.

Oversigt

    Oversigt