I det fynske folks tjeneste

Voldtægtssigtet træner var fra Næsby

01:39

1 af 2

I går en blev en 22-årig mand varetægtsfængslet i fire uger. Politiet sigter ham for voldtægt af en 14-årig pige. En pige som han var træner for i Næsby Idrætsforening, kort tid før voldtægten skal have fundet sted den 16. oktober.

Det får i dag håndboldafdelingen i Næsby Idrætsforning til at invitere pigeholdets forældre til et møde hurtigst muligt.

Og det er helt i tråd med de retningslinjer, som Fyns Håndbold Forbund kraftigt opfordrer klubberne til at indføre.

Ungdomsformand Heinz Kjestrup oplyser til TV 2/Fyn, at klubben ikke ønsker at stå frem i pressen med oplysninger i sagen. Dog fortæller han, at den 22-årige var stoppet som træner i Næsby Idrætsforening, før voldtægten skulle have fundet sted.

Heinz Kjestrup slår også fast, at træneren havde en ren børneattest. 
Den lovpligtige attest viser, om trænere og ledere tidligere har været involveret i sædelighedssager.

Ud over børneattesten opfordrer Fyns Håndbold Forbund til, at man laver hele regelsæt for, hvordan træner og ungdomsspillere omgås. Både til kamp og træning og på andre tidspunkter.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.