Volleyball-klubber i Odense samarbejder

De to odenseanske eliteklubber i volleyball har besluttet at indgå et samarbejde på herresiden. Samarbejdsftalen gælder rekruttering, træning, ungdomsudvikling og på sigt et kommercielt samarbejde.

Fra krig til kærlighed

De to volleyklubber har alle dage været skarpe konkurrenter, men går nu med egne ord fra krig til kærlighed.

Baggrunden er, at en ny ledelse af DHG gerne vil tage del i det gode fundament, som Marienlyst har skabt i stedet for at slås med dem.

De to klubber bevarer dog hver deres hold i elitedivisionen og lover stadig at kæmpe hårdt mod hinanden på banen.

Flere kompetente spillere

Samarbejdet mellem Marienlyst og DHG giver klubberne mulighed for at tiltrække flere kompetente spillere. De bedste spiller for Marienlyst, mens udviklingsspillerne spiller i DHG.

På den måde udnyttes de to klubbers respektive ekspertise bedst muligt.

Oversigt

    Oversigt