Vollsmose-sag er definitiv slut

Den frifundne terror-mistænkte  fra Vollsmose-sagen går alligevel ikke til Højesteret med sin erstatningssag. Og de tre, der blev dømt  skyldige, får ikke prøvet deres sag ved Den Europæiske  Menneskerettighedsdomstol. Dermed er sagen endegyldig slut.

Vil bare have sin erstatning

I begyndelsen af november tilkendte  Østre Landsret erstatning i terrorsagen til den en 22-årig mand  fra Odense. Nu har  forsvarsadvokaten såvel som anklagemyndighed besluttet ikke at køre sagen videre til Højesteret. 

Min klient vil bare have sin erstatning udbetalt, siger advokat Gerorg Steensboe til Fyens Stiftstidende.
 

Hensyn til staters sikkerhed

Heller ikke en anmodning til Den Europæiske Menneskerettigshedsdomstol om at se på politets brug af en hemmelig politiadvokat bliver til noget.

Retten kan ikke behandle sagen, da den blandt andet  omhandler hensynet til andre staters sikkerhed, lyder beskeden i følge advokat Bjørn Elmquist. Hans klient blev dømt 12 års fængsel og udvisning for  bestandigt.

Bjørn Elmquist er ærgerlig over at sagen ikke kommer for domstolen i Strasbourg.
- Dermed er vi helt overladt til vores egen lovgivning, når det gælder brugen af hemmelige agenter, siger Bjørn Elmquist til avisen.

Tre blev dømt i Vollsmose-sagen  og fire har fået erstatning for uberettiget fængsling.

Oversigt

    Oversigt