I det fynske folks tjeneste

Vollsmose står for tur: Sådan er det gået i ghettoen Gellerup

For fire år siden begyndte Gellerupparken i Aarhus at rive boligblokke ned. Torsdag åbnede regeringen muligheden for også at fjerne etageejendomme i Vollsmose.

Det er en illusion at tro, at Vollsmoses beboersammensætning ændres udelukkende ved nedrivning af boligblokke, mener beboerformand i Gellerupparken. Foto: Pernille Gram

I 2030 skal der ikke længere findes ghetto-områder i Danmark. Vollsmose skal forandres ved blandt andet at omdanne området og nedrive de otteetagers høje boligblokke, der rager op over Odense-bydelen.

Et af de ghettoområder, der allerede har erfaringer med at rive bygninger ned og omdanne byområdet, er Gellerupparken i Aarhus. For fire år siden begyndte nedrivningen af i alt fem store boligblokke samt et gammelt kollegium.

- Jeg tror, at folk i dag synes, det er en positiv proces. Det er der i hvert fald mange, der siger, fortæller beboerformand i Braband Boligforening, Keld Albrechtsen. 

Læs også Thomas har boet i Vollsmose i fem år: Nu risikerer han, at hans hjem rives ned

Omdannelsen af Gellerupparken har været i gang i fire år og fortsætter de næste ti år. Foto: Pernille Gram

Beboerformanden skønner, at renoveringen af Gellerupparken løber op i 4,5 milliarder kroner. Dertil kommer kommunens investeringer, der blandt andet skal sikre 1.000 nye arbejdspladser og en letbane i området. I alt vurderes det at løbe op i ti milliarder kroner.

- Nedrivning af blokke skal ses som en slags strategisk åbning, hvor man har en langsigtet plan om at åbne området for at kunne bygge nye ting og trække investeringer ind i området. Disse investeringer er med til for alvor at forandre området i løbet af de næste ti år. Hvis man river ned, skal være det for at skabe beskræftigelses- og uddannelsesmuligheder, siger Keld Albrechtsen. 

Stemte frivilligt ja

For fire år siden stemte beboerne i Gellerupparken frivilligt ja til omdannelsen af området.

Med regeringens udspil skal staten kunne overtage Vollsmoses boligblokke uden et flertal fra beboerne. Det bekymrer beboerne i Vollsmose, og det forstår beboerformanden i Gellerup.

- Det er ikke hensigtsmæssigt at lave det uden beboernes opbakning. Der er mange ting, som er vanskelige, hvis man kører det fra myndighedernes side. Den kontakt, som er ned gennem beboer-demokratiet ud til familierne, betyder meget for, at man kan få den dialog, som gør det lettere for eksempel at genhuse folk, til at fungere, siger Keld Albechtsen. 

Læs også Løkke under ghettoudspil: Aarhus har klaret sig bedre end Odense

Ghetto

En bydel betegnes som en ghetto, hvis tre af fem kriterier er opfyldt.

De fem kriterier er:
  1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent. 
  2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
  3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover.
  4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inklusiv uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Der findes ifølge regeringen 25 ghettoer i Danmark. To af dem ligger på Fyn.

Over en årrække skal Vollsmose bringe andelen af almene familieboliger ned under 40 procent. Sker det ikke, tager staten over og begynder nedrivningen.

Tusind flere beboere

Nedrivningen i Gellerupparken betød, at mange ressourcestærke familier forlod området. Tilbage var personer med lav indkomst eller på offentlig forsøgelse, og parken betegnes ifølge regeringen fortsat i dag som en ghetto.

- Man skal ikke gøre sig den illusion, at selve nedrivningen af nogle blokke ændrer beboersammensætningen. Men vi skabte en åbning for et investeringsprogram, siger Keld Albrechtsen.

Det forventes, at renoveringen af Gellerupparken over en tiårig periode vil få beboertallet til at stige fra cirka 6.000 personer til 12.000-14.000 beboere.