I det fynske folks tjeneste

Vollsmoseplan vedtaget

01:13

1 af 2

Hele tre timers debat skulle der til, før byrådet i Odense vedtog helhedsplanen for Vollsmose. Men nu er planen til 57 millioner kroner klar til at blive sat i værk.

Planen lå allerede klar i august, men balladen på skadestuen udsatte vedtagelsen indtil nu.

Episoden på skadestuen satte også sit tydelig præg på onsdag aftens debat, hvor emner som nedrivning og indsats mod den hårde kerne i Vollsmose blev debatteret i skarpe vendinger. Ingen af disse emner var dog til beslutning.

Hele byrådet med undtagelse af løsgængeren Mohammed Mansour vedtog både helhedsplanen og de anbefalinger embedsmændene har lavet til fremtidig indsats over for kriminelle og socialt udsatte i bydelen.

Helhedsplanen vil inddrage beboerne i Vollsmose i langt højere grad end man tidligere har gjort og gøre initiativer i bydelen langt mere sammenhængende end tidligere.

Størstedelen af finansiering kommer fra Landsbyggefonden.

Beboerne i Vollsmose er glade for, at planen nu er vedtaget.

Helhedsplanen hviler på det store borgermøde, vi havde i januar 2012, og nu vil vi meget gerne se de konkrete forslag blive foldet ud. Der var forslag om at skabe et bedre naboskab på kryds og tværs mellem alle afdelingerne. Vi er nødt til at stå sammen for at få den positive gennemslagskraft, som, vi ønsker, skal vokse i bydelen Vollsmose de næste tre et halvt år, siger Annegrete Fogstrup, formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose og afdelingsbestyrelsen i Egeparken.

Ved du noget? Så send os et tip