I det fynske folks tjeneste

Vred bilist smadrer fartmålingsudstyr

En bilist fra Sydfyn blev så vred over at være blitzet i en automatisk trafikkontrol (ATK), at han vendte om og smadrede fotoudstyret med sin bil.

Den  automatisk trafikkontrol foregik i Svendborg i september sidste år, og nu er der faldet dom i sagen.

Den 31-årige bilist har nu fået en dom på 60 dages fængsel og frakendelse af førerretten for bevidst at påkøre og ødelægge politiets udstyr til hastighedsmåling. 

Skaderne løber op i 150.000 kroner, oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Dommerne valgte at gøre de 60 dages fængsel betinget med mulighed for at konvertere det til samfundstjeneste,  og frakendelse af førerretten er sat til seks måneder.

Retten valgte at lade et krav om erstatning for det ødelagte udstyr være op til en eventuel civil retssag.

 

 

 

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip