I det fynske folks tjeneste

Vrede i Faaborg

I Faaborg får borgerne ikke del i regeringens forslag om forhøjet transportfradrag. Byens borgmester raser og føler sig snydt. Som den eneste sydfynske kommune ud af ni andre såkaldte udkantsområder er Fåborg ikke med i regeringens vækstplan.

-

Det er EU, som har udpeget Faaborg sammen med blandt andet Gudme, Rudkøbing og Svendborg som udkantsområder og de får alle støtte fra EU.

Men mens eksempelvis Svendborgs borgere nu vil få forhøjet deres transportfradrag, gælder det ikke faaborgenserne.

\"Det må være en fejl. Det er for tåbeligt,\" siger Faaborgs borgmester Britta Dueland (S), som ikke forstår regeringen.

\"Når EU betragter os som et udsat område, hvorfor gør den danske regering det så ikke?\" Spørger borgmesteren i Faaborg. Hun vil nu skrive til ministeren for at få en foklaring og helst en ændring.

Hvis ikke Faaborg bliver medregnet i det nye transportfradrag, frygter Britta Dueland at folk i fremtiden ikke bosætter sig i Faaborg, men i en af nabokommunerne.

Ved du noget? Så send os et tip