Vrede over DSB

Passagere, der kørte med DSBs uheldstog tirsdag morgen, retter en skarp kritik mod DSBs håndtering af uheldet. De 300 passagere fik næsten ingen information selvom to tog var tæt på at kollidere. Nu breder utrygheden sig, blandt de mange pendlere.

-

\"Toget er stoppet på grund af tekniske problemer.\" Sådan lød den kortfattede meddelelse fra DSB til passagerne i uheldstoget på Svendborgbanen. 

Samtidig kunne flere passagere se, at der holdt et modkørende tog længere fremme på samme spor.

\"Efter min vurdering, så var vi 15-30 sekunder fra et frontalt sammenstød. Samtidig kan vi se det modkørende tog holde på samme sporet, og så fortæller DSB os, at der er tekniske problemer. Tror de vi er idioter?,\" spørger Marianne Bonde, der var passager på toget der kørte fra Kværndrup kl. 7.12.

Toget blev standset - formentlig fra centralen i Odense - kun 200 meter før det stødte sammen med et modkørende tog i samme spor. Men det er ikke mere end halvandet år siden en anden lokofører overså et stopsignal ved Stenstrup Station.

\"Jeg er færdig med at sidde i første vogn på Svendborgbanen. Fremover sætter jeg mig bagerst,\" siger Marianne Bonde.

Oversigt

    Oversigt