VUC glæder sig til sin nye nabo

VUC, som er ved at få bygget nyt domicil på Ejlskovsgade bliver nærmeste nabo til det nye Erhvervsakademi Lillebælt på Wittenborg. Og det glæder man sig til.

VUC-byggeriet har stået stille i godt en måned på grund af konkursen hos Pihl og Søn, men i næste uge er arbejdet i gang igen, og bygningen ventes fortsat at kunne huse HF og VUC til næste efterår.

VUC glæder sig til, at Erhvervsakademi Lillebælt også flytter ind i City Campus.

- Det er så godt at høre. VUCs kursisterhar brug for at have en efteruddannelsesmulighed eller en videreuddannelsesmulighed tæt på sig, fordi det gør alt andet lige, at flere kommer i gang, siger rektor for HF & VUC Fyn Lisbeth Simonsen.

Flere skal have øjnene op for erhvervsuddannelserne

Lisbeth Simonsen håber, at hendes studerende, med den nye nabo, vil få øjnene op for erhvervsuddannelserne, i stedet for primært at kigge efter de offentlige job.

- Du kan ikke bare blive lærer eller tage sundhedsområdet. Der er også et helt erhvervsliv, der står og venter på nogle ting, du kan lære. Så vi er rykket tættere på hinanden, laver brobygning og vil gøre det meget mere, slutter hun.

Oversigt

    Oversigt