I det fynske folks tjeneste

VUF: Hvem har set Nico?

Politiet, banestyrelsen og en række private middelfartere har brugt det seneste døgn på at lede efter den forsvundne chihuahua Nico.

Nico forsvandt fra gennem et hul i en havehæk i går eftermiddag, og har været savnet lige siden.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi kan finde den lille hund. Han er kun et år gammel - og jeg er sikker på, han ikke selv kan finde hjem, fortæller hundens ejer Susanne Rosdahl, der nu appelerer til at folk i lokalområdet vil se efter den lille hund.

Nicos forsvinden er meldt til politiet, og da han blev væk tæt på jernbanen har Banestyrelsen også været på jagt efter den chokoladebrune chihuahua.

Har du set Nico - eller kender du nogen, der har, så kan du kontakte politiet på telefon 114 eller skrive i kommentarfeltet nedenfor.

Ved du noget? Så send os et tip