I det fynske folks tjeneste

Vuggen lukker ikke alligevel

Forslaget er taget af bordet. Planerne om, at barselsafdelingen Vuggen på Patienthotellet ved OUH skal lukkes, er ikke længere aktuelle.

-

Forslaget er taget af bordet. Planerne om, at barselsafdelingen Vuggen på Patienthotellet ved OUH skal lukkes, er ikke længere aktuelle.

- Vi er konstant under pres for at finde besparelser. Lukning af Vuggen var et af mange forslag - det er nu ikke længere aktuelt. Det er en løbende vurdering af, hvad der er bedst, siger Kresten Rubeck Petersen til TV 2/Fyn. Han er ledende overlæge på Fødeafdelingen, OUH.

Vuggen er en afdeling på Patienthotellet, hvor både moderen og faderen til nyfødte børn kan bo de første dage efter fødslen, hvis den har været ukompliceret. I marts kom det frem, at afdelingen var lukningstruet. Et forslag der blev mødt med kritik af flere forældrepar, og det er nu taget af bordet.

- Til gengæld håber vi faktisk, at vi kan udvide tilbudet, så det ikke kun er ved de ukomplicerede fødsler, at faderen får lov til at være hos mor og barn. Vi synes, det hører med til en moderne barselsfunktion, at forældrene kan være sammen i alle tilfælde, siger ledende overlæge Kresten Rubeck Petersen.

Overlægen håber, at det kan blive aktuelt i løbet af 2005. Det vil formentlig ske på bekostning af indlæggelsestiden. I dag kan forældre og barn opholde sig på Vuggen i helt op til 4-5 dage.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.