Overvældende interesse for, hvor det sønderjyske akutsygehus skal placeres, gav seer-rekord på regionens web-tv.
Da regionsrådet i Region Syddanmark mandag mødtes for at afklare placeringen af akutsygehuset i Sønderjylland, var det ikke blot i den fyldte regionsrådssal, at afgørelsen blev fulgt med spænding.
945 unikke brugere fulgte slagets gang på internettet via regionens web-tv. Det viser en opgørelsen over trafikken på regionens hjemmeside.
Langt de fleste fulgte med live. Mens den tre timer lange debat stod på blev der klikket 1.887 gange på play-knappen og gennemsnitlige kiggede seerne med i 29 minutter.
Antallet af brugere var dermed ca. 10 gange højere end normalt ved regionsrådsmøderne.
Faktisk blev transmissionen af sygehusdebatten fulgt af flere brugere end transmissionen af Finansministeriets fremlæggelse af Finanslovforslaget 2008.