Wessels holdt buret rent

Tyske Steffan Wessels stod på mål i en time, da OB og FC Fyn lørdag mødte hinanden i en træningskamp. Kampen endte 1-0 til OB.

OB skal efter Stefan Wessels debut på mål vurdere om klubben skal lave en aftale med den tyske keeper.

- Han havde ikke så meget at lave i kampen, men han dirigerer fornuftigt med forsvaret og er der hvor han skal være, lød det fra cheftræner Henrik Clausen efter kampen.

OB vandt træningskampen 1-0 på et mål af Oliver Feldballe i 1. halvleg. Om Wessels indsats var god nok til at OB vil tegne en kontrakt, ville cheftræneren dog ikke afsløre.

- Det er noget jeg bestemmer, og det vil jeg ikke fortælle nu, siger Henrik Clausen.

Stefan Wessels har spillet i klubber som bl. a. Bayern München, 1. FC Köln, Everton og Basel, ligesom han har spillet 1 U21-landskamp og to B-landskampe for Tyskland.

Oversigt

    Oversigt