Yahya Hassan møder Tietgen-elever

Digteren Yahya Hassan var fredag tilbage på Fyn, hvor han gæstede Tietgen Handelsgymnasium i Odense.

Yahya Hassan læste op fra sine digte og svarede på spørgsmål på et lukket arrangement for udvalgte klasser fredag formiddag på Tietgen Handelsgymnasium i Bolbro i det vestlige Odense.

Det er tredje gang inden for få måneder, at Yahya Hassan var på Fyn.

I november var han på SDU og i Vollsmose.

Trusselvurderingen var denne gang mindre end da Hassan besøgte Vollsmose i november.

Trusselsniveauet blev løbende vurderet af Fyns Politi i samarbejde med PET, sagde politiinspektør Bjarne Sørensen fra Fyns Politi til TV2/Fyn mandag.

- Vi samarbejdede med skolen og PET om arrangementet. Der er stadig trusler mod Yahya Hassan, men vi havde ingen konkrete trusler mod dette arrangement, som vi havde i Vollsmose i november, sagde politiinspektør Bjarne Sørensen fra Fyns Politi.

Politiet vil ikke oplyse, hvordan sikkerheden ved arrangementet blev håndteret.

- Vi var naturligvis sammen med PET til stede, men i hvilket omfang holder vi for os selv, siger Bjarne Sørensen.

Se hvordan det gik i vedhæftede video med Lars Thede, Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt