Yasmin: Jeg begyndte bare at græde

Yasmin Ahadi fra 5. klasse på Vestre Skole i Middelfart får ikke lov at blive i Danmark. Tirsdag fik familien afslag på opholdstilladelse, og 4. januar skal familien forlade landet.

Yasmin Ahadi kom i 2010 til Danmark efter en lang flugt fra Afghanistan med sin søster og gravide mor.

Hun fik humanitær opholdstilladelse, fordi hendes far og bror var forsvundet, og uden mænd, kan kvinder ikke klare sig i Afghanistan.

Siden hen blev hendes far og bror fundet i Grækenland, og det betyder, at grundlaget for hendes opholdstilladelse er væk.

Yasmins klassekammerater har kæmpet for at den afghanske pige kan få lov at blive.

Blandt andet har klassen sendt en videohilsen til statsministeren, og over 1000 mennesker har skrevet under på et krav om at hun sammen med sin familie skal have opholdstilladelse.

Men lige lidt hjalp det.

Oversigt

    Oversigt