I det fynske folks tjeneste

Yderligere en person fængslet i sag om 40 kilo amfetamin

Torsdag blev en mand varetægtsfængslet for produktion af narko nær Ejby. Fredag er en kvinde også fængslet.

Yderligere en person sættes i forbindelse med en fynsk sag om produktion af store mængder amfetamin.

Således er en kvinde fredag blevet varetægtsfængslet til den 4. oktober. Ifølge retten er der en begrundet mistanke om, at hun har fremstillet betydelige mængder amfetamin.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi. 

Læs også Fynbo fængsles for at fremstille 40 kilo speed

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Derfor holdes kvindens forklaring hemmelig.

Torsdag blev en 49-årig mand varetægtsfængslet i fire uger i samme sag.

Ifølge politiets sigtelse mod manden, skal han have fremstillet og været i besiddelse af ikke mindre end 40 kilo amfetamin.

Produktionen skal være sket på en adresse i en landsby nær Ejby.