I det fynske folks tjeneste

Yngletid hos pingvinerne

I Odense Zoo er endnu en kongepingvin udklækket. Sidste år blev to unger udruget af forældrefugle i anlægget.

I Odense Zoo er endnu en kongepingvin udklækket.

I år har et par foreløbig klaret udrugningen af en unge, medens endnu to par står med æg. Disse ventes at klække i løbet af oktober. Hos kongepingviner deles hannen og hunnen om udrugningen.

De bygger ikke rede men står med ægget oven på fødderne med en "rugedelle" ned over ægget, så det konstant er ca. 37 gr. varmt. Efter knap to måneder, hvor forældrene skiftes til at stå med ægget, klækker det.

I Odense Zoo får pingvinerne selv lov til at udruge æggene. Det typiske i zoologiske haver med kongepingviner er at lægge ægget i en rugemaskine under mere kontrollerede forhold.

Efter udklækningen lægges ungen tilbage til forældrefuglene. Men i Odense Zoo er det nu anden gang, det lykkedes med succes, at fuglene selv klarer udrugningen og opfodringen.

Æselpingviner får 6 unger

Æselpingvin unge fra Odense Zoo.

Også hos æselpingvinerne er der unger. I alt 6 unger er udklækket i løbet af efteråret.

Alle pingviner med og uden unger kan ses i polariet, som er en del af den sydamerikanske afdeling i Odense Zoo.