I det fynske folks tjeneste

Trækronevandring: Zoo-gæster kan nu være helt på toppen

Hvorfor gå sin skovtur på jorden, når man kan gå i luften? Den nye attraktion "Bøgetoppen" i Odense ZOO er ikke for de højdeforskrækkede.

00:28

Der er plads til ro og refleksion på turen i trætoppene i Odense Zoo.

Lørdag blev der åbnet for en gåtur mellem trækronerne i Odense Zoo.

Og der er store forventninger til attraktionen "Bøgetoppen", som er en 250 meter lang trækronevandring i 12 meters højde.

- Jeg tror der vil være meget stor interesse for det her, fordi det er noget der er med til skabe variation af oplevelsen.

- Ellers går man rundt nede på jorden og har pludselig mulighed for at komme op, sagde Odense Zoos direktør, Bjarne Klausen, i forbindelse med åbningen, som blev foretaget med at øksehug af borgmester Peter Rahbæk Juel.

"Bøgetoppen" er i bogstaveligste forstand en vandretur. Med Bjarne Klausens ord er det ikke en "tjubang-tur", hvor man kobles fast og glider på stålwire.

- Det er lavet som en tur, hvor man også kan finde ro og refleksion. Og tænke over, hvad man er oppe i, siger Bjarne Klausen.

Læs også 12 meter højt smugkig: Se Odense Zoo fra oven

03:16

Hvorfor gå sin skovtur på jorden, når man kan gå i luften? Den nye attraktion "Bøgetoppen" i Odense ZOO er ikke for de højdeforskrækkede.

Luk video